Ivan Pedersen - en levende fortæller
Ivan Pedersen har altid været der, syns jeg.
Fra McKinleys over "Laban" og videre til mange andre gode projekter.
Jeg har kun stået på scenen med Ivan én gang. Nemlig i hans "Club Klondyke", hvor konceptet er at publikum ikke aner, hvem der skal optræde. Tilliden til Pedersen er så stor at der altid er fyldt på Krudttønden i København - uden deklarering af aftenens program og kunstner.
Jeg skulle være konferencier ved en Beatles-aften og efter at et par indiske musikere (sitar og tabla) havde spillet, lavede Ivan og jeg en intro sammen. Det var smaddersjovt. Jeg har altid godt kunne lide manden.
Derfor har jeg læst hans selvbiografi med glæde og interesse!
af Per Wium, musikjournalist
Ivan Pedersen er knap 4 år ældre end mig. Vores opvækst med populær-musikken er fuldstændig identisk. De tidligste koncert-oplevelser, de første bands med DYNACORD-forstærkere og MAX-højttalere. Jeg i Aarhus, Ivan i Aalborg. Det er SÅ sjovt at læse.
Og Ivan skriver levende, direkte og med vægt på de væsentlige ting. Og han skriver med et glimt i øjet. Det er umuligt at stoppe, når man først er begyndt.
Skolen træder i baggrunden, livet udleves i øvelokalet. Den første rigtige mikrofon - og på et svingarm-stativ. Begivenheder, der blev til vendepunkter og fik betydning. Livet der får en kurs og en retning.
Branchen
Ivan Pedersens fine selvbiografi handler ikke bare om ham og hans mangfoldige oplevelser som kunstner. Den handler også om en branche, han kender bedre end de fleste. Pedersen har bestridt flere vigtige tillidsposter og han er kendt for at turde sige sin mening. Og stå ved den.
I bogen skriver han bl.a. om begrebet "musikforlag". Det er spændende og vigtig læsning.
Laban
Det er klart at historien om stor-hittet "Hvor skal vi sove i nat?" med LABAN må fylde i hosstående bog. Den fylder også, og den gør det på den helt rigtige måde.
Alle overvejelserne pro og contra. De private omkostninger. Presset fra branche, medier, publikum. Samspillet/siden modspillet med Lecia Jønsson. Jeg syns Ivan Pedersens beskrivelse er ærlig, nøgtern og tankevækkende. Tak for dén!
Jeg har aldrig kunne lide "Hvor skal vi sove i nat?", men jeg respekterede Laban for deres kvalitetspop. Jeg har altid været begejstret for Lecias smukke vokal og hendes blide sensualitet.
Og jeg mener at "Love in Siberia" er eet af de fedeste popnumre, der er produceret i DK!
Hvor er moneterne?
Og apropos "Love in Siberia", som ramte nr. 76 på den amerikanske TOP-100-liste:
Historien om hvordan Pedersen og frue rejser til Boston for at finde ud af hvor pengene fra salget af dette hit mon er blevet af er kostelig! De blir smidt ud efter et kort møde - og Pedersen fejer ikke noget ind under guldtæppet i sin beretning. Også tak for dét!
Og meget, meget mere...
Ivan Pedersen har - som han også selv formulerer det - levet et langt liv i musikkens tjeneste. Han fortæller om det meste i bogen og vi får et indtryk af en seriøs mand med lyst og mod til at prøve sig selv af i mange sammenhænge.
Store tillidsposter i Danske Populær Autorer, KODA (komponist-forvaltning), Statens Musikråd. Medvirken i Moonjam, Backseat (de fylder meget i bogen, naturligvis), Sing-Sing-Sing. Et relevant afsnit om DR.
Og selvfølgelig .... Club Klondyke.
"Med hjertet udenpå" er såvel Ivan Pedersens historie som dansk musikhistorie. Det gør den ekstra læseværdig.
Og nu driller jeg lige venskabeligt :-)
Ivan Pedersen husker den aften, hvor DR-TV sendte SHEA-stadium koncert med The Beatles. Den husker jeg også. Jeg fravalgte en skolefest for at hellige mig udsendelsen. Men - kære Ivan og kære redaktør Thomas Vilhelm - SHEA-koncerten var i 1965 og altså ikke ved een af The Beatles' sidste koncerter i USA, som det påstås i bogen. Disse koncerter var i aug. 1966.
Sorry.... - jeg KUNNE ikke lade være!
Fotos - hmm..
Der er herlige fotos af "Laban", men bortset fra det er foto-siden af "Med hjertet udenpå" desværre ikke noget af råbe hurra for.
Der er for få - og de er teknisk blege.
På Ivans hjemmeside er der på forsiden nogle pragtfulde fotos af ham. Han har jo power. Han er god på fotos. Altså normalt.
Forsiden af hans fine bog byder desværre på et ret kedeligt foto - i min optik.
Men NB: Den lidt matte(!) billedside skal ikke overskygge at "Med hjertet udenpå" er en overordentlig dejlig udgivelse!
DREAMLITT: Ivan Pedersen - Med hjertet udenpå (2017)
Ivan Pedersen har altid været der, syns jeg.
Fra McKinleys over "Laban" og videre til mange andre gode projekter.
Jeg har kun stået på scenen med Ivan én gang. Nemlig i hans "Club Klondyke", hvor konceptet er at publikum ikke aner, hvem der skal optræde. Tilliden til Pedersen er så stor at der altid er fyldt på Krudttønden i København - uden deklarering af aftenens program og kunstner.
Jeg skulle være konferencier ved en Beatles-aften og efter at et par indiske musikere (sitar og tabla) havde spillet, lavede Ivan og jeg en intro sammen. Det var smaddersjovt. Jeg har altid godt kunne lide manden.
Derfor har jeg læst hans selvbiografi med glæde og interesse!
af Per Wium, musikjournalist
Ivan Pedersen er knap 4 år ældre end mig. Vores opvækst med populær-musikken er fuldstændig identisk. De tidligste koncert-oplevelser, de første bands med DYNACORD-forstærkere og MAX-højttalere. Jeg i Aarhus, Ivan i Aalborg. Det er SÅ sjovt at læse.
Og Ivan skriver levende, direkte og med vægt på de væsentlige ting. Og han skriver med et glimt i øjet. Det er umuligt at stoppe, når man først er begyndt.
Skolen træder i baggrunden, livet udleves i øvelokalet. Den første rigtige mikrofon - og på et svingarm-stativ. Begivenheder, der blev til vendepunkter og fik betydning. Livet der får en kurs og en retning.
Branchen
Ivan Pedersens fine selvbiografi handler ikke bare om ham og hans mangfoldige oplevelser som kunstner. Den handler også om en branche, han kender bedre end de fleste. Pedersen har bestridt flere vigtige tillidsposter og han er kendt for at turde sige sin mening. Og stå ved den.
I bogen skriver han bl.a. om begrebet "musikforlag". Det er spændende og vigtig læsning.
Laban
Det er klart at historien om stor-hittet "Hvor skal vi sove i nat?" med LABAN må fylde i hosstående bog. Den fylder også, og den gør det på den helt rigtige måde.
Alle overvejelserne pro og contra. De private omkostninger. Presset fra branche, medier, publikum. Samspillet/siden modspillet med Lecia Jønsson. Jeg syns Ivan Pedersens beskrivelse er ærlig, nøgtern og tankevækkende. Tak for dén!
Jeg har aldrig kunne lide "Hvor skal vi sove i nat?", men jeg respekterede Laban for deres kvalitetspop. Jeg har altid været begejstret for Lecias smukke vokal og hendes blide sensualitet.
Og jeg mener at "Love in Siberia" er eet af de fedeste popnumre, der er produceret i DK!
Hvor er moneterne?
Og apropos "Love in Siberia", som ramte nr. 76 på den amerikanske TOP-100-liste:
Historien om hvordan Pedersen og frue rejser til Boston for at finde ud af hvor pengene fra salget af dette hit mon er blevet af er kostelig! De blir smidt ud efter et kort møde - og Pedersen fejer ikke noget ind under guldtæppet i sin beretning. Også tak for dét!
Og meget, meget mere...
Ivan Pedersen har - som han også selv formulerer det - levet et langt liv i musikkens tjeneste. Han fortæller om det meste i bogen og vi får et indtryk af en seriøs mand med lyst og mod til at prøve sig selv af i mange sammenhænge.
Store tillidsposter i Danske Populær Autorer, KODA (komponist-forvaltning), Statens Musikråd. Medvirken i Moonjam, Backseat (de fylder meget i bogen, naturligvis), Sing-Sing-Sing. Et relevant afsnit om DR.
Og selvfølgelig .... Club Klondyke.
"Med hjertet udenpå" er såvel Ivan Pedersens historie som dansk musikhistorie. Det gør den ekstra læseværdig.
Og nu driller jeg lige venskabeligt :-)
Ivan Pedersen husker den aften, hvor DR-TV sendte SHEA-stadium koncert med The Beatles. Den husker jeg også. Jeg fravalgte en skolefest for at hellige mig udsendelsen. Men - kære Ivan og kære redaktør Thomas Vilhelm - SHEA-koncerten var i 1965 og altså ikke ved een af The Beatles' sidste koncerter i USA, som det påstås i bogen. Disse koncerter var i aug. 1966.
Sorry.... - jeg KUNNE ikke lade være!
Fotos - hmm..
Der er herlige fotos af "Laban", men bortset fra det er foto-siden af "Med hjertet udenpå" desværre ikke noget af råbe hurra for.
Der er for få - og de er teknisk blege.
På Ivans hjemmeside er der på forsiden nogle pragtfulde fotos af ham. Han har jo power. Han er god på fotos. Altså normalt.
Forsiden af hans fine bog byder desværre på et ret kedeligt foto - i min optik.
Men NB: Den lidt matte(!) billedside skal ikke overskygge at "Med hjertet udenpå" er en overordentlig dejlig udgivelse!
DREAMLITT: Ivan Pedersen - Med hjertet udenpå (2017)
Kommentarer
Send en kommentar